Den enestående 16. Karmapas testamente

  En ord-for-ord kommentar af H.E. Goshir Gyaltsab Pa

H.H. den 16. Gyalwa Karmapas profeti om sin genfødsel:

EMAHO. Selverkendelse er altid fryd.
Dharmadhatu har hverken centrum eller kanter.
Herfra nordpå til østen af sne(landet) er der et land,
hvor guddommelig torden spontant bryder ud.

På et smukt nomadested med en kos tegn.
er metoden Dondrup og visdommen Lolaga.
Født i året for den, der bruges til jorden
(med) den mirakuløse, vidtrækkende lyd fra den hvide:
(Dette) er den, der er kendt som Karmapa.

Han støttes af Herren Dønyø Drupa.
Usekterisk gennemtrænger han alle retninger;
uden at stå nogen nær og andre fjernt
er han alle væseners beskytter:
Buddha Dharmas sol, som gavner andre,
stråler altid.

Videre står der om dharmadhatu, at det er uden sammenføjning eller spredning, er ufødt, forsåvidt som det ikke kan opfattes som noget, der bliver født inden for alle væseners begrænsninger eller med en varighed af nok så mange æoner eller i tilstande, hvor tingene gennemføres med besvær. Dharmadhatu er det nemlig umuligt at indordne under begreber som grænser eller centrum. Det er ufødt, og dog manifesterer det sig i elevernes subjektive sind som noget, der bliver født etc. Kun i den forstand har dharmadhatu nogen substantiel eksistens. Dette er visdomsaspektet.

De første to linjer belærer altså om det fuldkommen absolut rene, at det er den sande mening, mens de dualistiske situationer er den formålstjenlige mening.

Herefter fortsætter teksten båret af den majestætiske kraft, der ligger i bodhicitta fuldt udsmykket med klar opmærksomhed. For at sende en tidevandsbølge af gavn til væsener taler han om, hvad fremtiden vil bringe, med følgende ord:

Herfra, fra dette dharmacakra-sæde af lærdom og fuldendelse, nordpå til sneen i øst, (dette) henviser generelt til landet, som oppebæres af store, guddommelige mirakler - fra de gode guddomme, til ære for hvem himmelens torden genlyder. I en indre, mere hemmelig forstand, betyder det et sted, som besidder guddommenes mandala, sædet hvori de ni dansestemninger bryder ud i mandalaen, som er samlingspunktet for det, der altid har været og er spontant. I det land som besidder gudernes mandala, blandt nomader hvis emblem d.v.s. navn er kvægets, er midlet eller faderen ved navn Døndrup og visdommen eller moderen ved navn Lolaga. Efter at have fuldendt det tiende plan i hendes livmoders uendelige palads (vil han forlade)det rum som er alle begivenheders moder i året for den, som bearbejder jorden (oksen).

På grund af ham, der overstråler alle de andre, de som taler fejlagtigt, vil han blive ledsaget af den symbolske lyd af den vidtrækkende hvide konkylie. Denne vidunderlige nirmanakaya, som kommer, er kendt som Karmapa og vil blive velkendt i et ocean af riger. For at han skal nyde totalt herredømme over en vajrayanamesters sikre og oplyste virkemidler, i kraft af at have fuldkommengjort de fire kraftoverførelser, "vil han have brug for at blive støttet af Tai Situ, den som har navnet Amogasiddhi (Døn Yø Drup)." Dette stemmer overens med rådet i de forudsigelser, der stammer fra de rene tilsynekomster, som blev oplevet af Chogyur Lingpa.

Det særegne ved hans oplyste aktivitet vil være den totale fordomsfrihed i sin omgang med dem, der er heldige, og han vil dreje dharmas hjul (for dem) for derved fuldkommen at gennemtrænge enhver retning. Endvidere vil han behandle dem uden karmisk betinget held upartisk, og han vil så frøene til befrielse på alle mulige måder, der manifesterer hans sikre metoder. Således er han Herre og beskytter for alle væsener uden undtagelse. I korthed, igennem Buddhas læres strålende sol vil der være umådelig vidtstrakt gavn til andre, uvidenhedens mørke vil blive fjernet og derved vil manifestationerne af oprindelig visdom og kayaerne forøges.

Dette blev skrevet ud af de tanker, der opstod, i byen Balop Yambu af Gyaltsab Mingyur Gocha, på den fjortende dag i den sjette måned (1992).
Her oversat fra den engelske version af Ken Holmes,  Samye Ling.

Bragt i det buddhistiske tidsskrift, Karmapa Nyt, med titlen "Solens sind"
i 1994, nr.4, årgang 2.